Ergoterapeutisk Genoptræning
Ergoen tilbyder undersøgelse samt genoptræning gennem hverdagsaktiviteter i eget hjem efter sygehusophold - f.eks. efter neurologiske sygdomme som apopleksi, borrelia-infektion eller visse former for cancer.
Efter en længere sygdomsperiode kan du opleve at kroppen kan være svækket og derfor ikke længere være i stand til det den tidligere kunne. Her vil et ergoterapeutisk træningsforløb i hverdagsaktiviteter være oplagt til dig. Der udarbejdes grundig undersøgelse af hvordan du udfører dagligdags aktiviteter for at klarlægge, hvilke udfordringer din sygdom har givet dig, og vi lægger sammen en individuel træningsplan for det videre forløb.
Et ergoterapeutisk genoptræningsforløb hos ergoen.dk foregår blandt andet ved ADL-træning, der er træning i hverdagsaktiviteter, som giver mening for dig.
Det er oplagt, at både udredning og træning i dine dagligdags aktiviteter udføres i dine vante omgivelser, og jeg kommer gerne til dig.
Kognitiv rehabiliteringsterapi
Ergoen tilbyder kognitiv rehabiliteringsterapi (CRT). I den kognitive træning arbejdes der i hverdagsaktiviteter samt med specifikke kognitive strategier indenfor hukommelse, opmærksomhed, koncentration samt i eksekutive funktioner. En stor del af et kognitivt genoptræningsforløb foregår også gennem ADL-træning, der er træning i hverdagsaktiviteter.
Der kan også inddrages specifikke computerprogrammer samt vejledning i brug af kompenserende strategier ved behov herfor.
Tilrettelæggelsen af træningsforløbet er afhængig af hvilke kognitive vanskeligheder du oplever og der vil oftest arbejdes med flere strategier samtidigt.
Kognitivt rehabiliteringsterapi vil også være effektivt for dig, der har nedsat kognition grundet f.eks. kemoterapi. Ved behandlingens start udarbejdes grundig ergoterapeutisk forundersøgelse, efterfulgt af tilrettelæggelse af et træningsprogram med individuelle justeringer undervejs, samt opfølgninger efter individuelt aftalte intervaller.Synkevanskeligheder
Der er mange grunde til at man kan have synkevanskeligheder, som i fagsproget kaldes dysfagi. Mange får dysfagi i forbindelse med en neurologisk skade (hovedtraumer, apopleksi, ALS, Parkinson mv.), andre får det i takt med at alderdommen sætter ind, og andre igen kan få det som følge af cancersygdomme eller efter intubationer.
Ergoen.dk tilbyder grundig undersøgelse af din mundmotorik og spise/drikke færdigheder, forud for tilrettelæggelse af individuelt behandlingsforløb. Der instrueres i specifikke øvelser for ansigt, mund og svælg. Endvidere vejledes der i hvilken kost, der vil være mest hensigtsmæssig for dig at indtage på nuværende tidspunkt.
Ergoen tilbyder el-stimulation med VitalStim Plus for behandling af dysfagi og ansigtslammelser.
El-stimulationsbehandlingen bedrer bl.a. styrken i ansigt, mund og svælg samt øger effektiviteten af dine synk. VitalStim Plus behandlingen kombineres med ergoterapeutiske øvelser og kan anvendes både som genoptræning og som vedligeholdende træning. Læs mere om VitalStim Plus behandlingen her.
InhouseStimulastik
Ergoen tilbyder InhouseStimulastik for mødregrupper.
Er der noget hyggeligere end at tumle med sin baby i ens eget hjem, hvor babyen er tryg? Derfor tilbyder jeg at komme til jer, hvor I samles i mødregruppen. Under den indledende snak finder vi ud af hvilke sanse- og legeredskaber, I har til rådighed - og resten kommer jeg med.
Hvor mange vi kan være afhænger af jeres stue/lokale, men det anbefales at være max. 6 babyer + mødre.
Erhverv
Ergoen tilbyder erhvervssamarbejde med din virksomhed. Det kan være arbejdspladsvurderinger, funktionsevnevurderinger, aktivitetsanalyser, analyse og rådgivning i forhold til arbejdsstillinger.
Ergoer kan meget, så tøv ikke med at kontakte mig via kontaktformularen her på siden!
På nuværende tidspunkt samarbejder jeg med TeamAktiv om funktionsevnevurderinger af sygemeldte borgere i Svendborg Kommune.
Endvidere underviser jeg i ergonomi på Fodplejeskolen v/ Eisner & Wahl i Odense.
Priser
Ergoterapi til private afregnes til kr. 695 pr. time.
Der kan købes 10 timers klippekort til kr. 5.995,- Dette vil være oplagt ved individuelle behandlingsforløb, herunder af synkevanskeligheder (Dysfagi), kognitivt træningsforløb og træning i hverdagsaktiviteter.
Der kan også købes 5 timers klippekort til kr. 2.995,-
For alle behandlingsforløb udarbejdes journal, og du har mulighed for at få en kopi ved slutningen af forløbet.
InhouseStimulastik afregnes til kr. 200 pr. time pr. baby.
Erhvervssamarbejde afregnes efter aftale, afhængigt af arbejdets art og omfang.
Alle priser er excl. transport, der faktureres efter statens gældende takst pr. kørt kilometer, samt kørselstid kr. 325 pr. time. Kørsel og kørselstid inden for Odense Kommune er uden beregning.
Skriv besked
Du kan ringe til mig på telefon 42 92 74 24, men jeg træffes bedst via kontaktformularen nedenfor.
Så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.
Alle felter skal udfyldes






